Heritage Fridays

Inspiration, viden og netværk

Heritage Fridays er kulturbevaringens TED-talks

Inspirationsoplæg om bevaring af kulturgenstande, kulturmiljøer og immateriel kultur.

Heritage Fridays er en række eftermiddage i løbet af året, hvor fagfolk, organisationer, beslutningstagere og andre interesserede kan mødes og udveksle erfaringer, løsningsmuligheder og best-practice eksempler.

Heritage Fridays arrangementerne vil være tempo-fyldte. Eftermiddagene er fyldt med en række korte oplæg og enkelte mingling-sessioner, der både skal inspirere deltagerne, og give dem mulighed for at møde hinanden på tværs af arbejdsområder og fagdiscipliner.

Idéen med Heritage Fridays er at danne et nationalt og internationalt netværk af engagerede mennesker, der mødes for at skabe tværfaglig vidensdeling, og udvikle og forbedre de praktiske og juridiske rammer for bevaring af kulturværdier.